Svømmeklubben NORD – Svømmeskole

Holdbeskrivelser

Plaskehold

Man skal kunne stå på egne ben, før man kan lære at gå. På samme måde skal man lære hvordan man holder balancen i vandet, inden man starter med decideret svømmeundervisning.

På plaskeholdet danner barnet sig forskellige erfaringer med vandet. Disse erfaringer danner tilsammen et erfaringsgrundlag som virker som grundlaget for alle deres senere oplevelser i vandet. Derfor bliver der brugt ekstra meget tid på netop dette aspekt at undervisningen.

Undervisningen er således kun i begrænset omfang rettet mod at lære at svømme, men snarer mod at lære hvordan man lærer at svømme.

Tilmeld plaskeholdet her

Pris pr. sæson kr. 375,-

Begynder 1 – lav

På dette hold begynder den svømmetekniske del af svømme-undervisningen. De første to stilarter der undervises i er crawl og rygcrawl, da de er mindst motorisk krævende.

Svømning skal læres ”indefra og ud”. Sådan man lærer at bruge skuldre før der er fokus på hvordan albuen bevæger sig.

Stadig er der meget fokus på at få lært de grundlæggende ting som vejrtrækning, flyde, dykke og springe. Svømningen er primært med strakte arme og kun over kortere distancer. Benspark da fokus er på armtag og flyde evne bruges der ikke luffer på dette hold. Begynder 1-lav og begynder 1-dyb svømmer samtidig og der er instruktøren, som vurdere, hvor barnet bør svømme.

Tilmeld begynder 1 her

Pris pr. sæson kr. 375,-

Begynder 1 – dyb

På dette hold skal de svømmetekniske færdigheder automatiseres og forbedres. På den måde vil der blive lagt vægt på at elementer som vejrtrækning og benspark stemmer ind i den samlede helhed. Stadig er fokus på kropsstammen. Dvs. placering af hoved, skuldre og hofter. Dernæst på grov motorik – dvs. arbejde med lår og overarme.

De grundlæggende elementer i indlæringen af svømning er stadig en grundlæggende del af undervisningen. Dvs. vejrtrækning, flyde, dykke, og springe. Ligesom der stadig er fokus på at få etableret et forbedret forhold mellem barn og vand, sådan barnet næsten bevæger sig gennem vandet som en fisk. Begynder 1-lav og begynder 1-dyb svømmer samtidig og der er instruktøren, som vurdere, hvor barnet bør svømme.

Tilmeld begynder 1 her

Pris pr. sæson kr. 375,-

Begynder 2

Dette hold er for dem, der har lært at svømme. Målet for dette hold er at få automatiseret og forbedret de svømmetekniske færdigheder i crawl og ryg – dvs. svømning over længere distancer af gangen.

Svømmere der er på dette hold har en alder hvor deres motorik er så veludviklet at de kan påbegynde den tredje stilart – brystsvømning, samt benspark i butterfly.

Som på alle hold i NORD er der fokus på relationen mellem svømmer og vandet. Dette betyder at man kan trykke på vandet der hvor der skal trykkes og undgår at lave modstand der hvor man skal glide gennem vandet som en fisk.

Tilmeld begynder 2 her

Pris pr. sæson kr. 375,-

Børn over 14 år dog 400,-

Talent

Undervisningen målrettes mod at gøre de øvede og talentfulde svømmere endnu bedre og bl.a. træne til konkurrencer og stævner.

Svømmerne på talentholdet er udtaget af talentholdstræneren.

Pris pr. sæson kr. 550,-

Snorkeldykning for børn og unge mellem 10 og 17 år

Er du en som interesserer dig for svømning og andre vandaktiviteter, men som er blevet lidt træt af at svømme bane op og bane ned til svømmeundervisning, så er der her muligheden for en anderledes svømmetræning der bygger på snorkeldykning som udgangspunkt. Vi har en intens og sjov træning hvor du vil komme til at have indflydelse på hvilke aktiviteter der vil være. Vi spiller bla. Undervands rugby og vandpolo, for at gøre træningen sjovere. Der vil også blive arrangeret nogle ture hvor du har mulighed for at gøre brug af dine færdigheder og have en masse sjov med de andre på holdet.

Tilmelding: Mød op tirsdag kl 19.15 eller kontakt Kim på tlf: 22 61 57 40

Pris pr. sæson: 450,-

Motionshold

Undervisningen er tilrettelagt således, at der både indgår motionstræning og svømmeundervisning. Også her kan inddrages andre aktiviteter som dyk, spring, vandpolo mm. hvis dette ønskes. Der er ca. 15 minutters tilbud om aqua-aerobic. Det sociale samvær på motionsholdet prioriteres højt.

Tilmeld motionsholdet her

Pris pr. sæson kr. 400,-

Vandaerobic

Her følges et vandaerobic program af 3 kvarters varighed. Der er ikke krav om svømmefærdigheder til dette hold. Her tilstræbes en grundig og god motion for hele kroppen.

Tilmeld vandaerobic her

Pris pr. sæson kr. 450,-

Aqua fighting

Her er det populære hold du måske har hørt om i medierne. Svømmeklubben NORD tilbyder som den første svømmeklub i Danmark Aqua fighting!

Aqua fighting er kampsport i vand baseret på thai boxing og kick boxing. Det er sund og sjov motion i et højt tempo til masser af god musik. Der bliver slag og spark i vandet og ud i luften. Du kan simpelthen ikke undgå, at komme
i form og forbrænde kalorier.

Aqua fighting kan dyrkes af alle personer der ønsker masser af motion. Overvægtige personer og personer med mindre knæskader vil have lettere ved, at dyrke kampsport i vand – end på land.

De sidste 5 minutter på hvert hold bruges på styrketræning og udstrækning.

Husk at tage en flaske vand med på hvert hold. Der bliver 1 minuts pause under træningen – hvor du får mulighed for, at få lidt at drikke.

Tilmeld aqua-fighting her

Pris for september (5 træninger) kr. 100,-
Pris for resten af sæsonen (oktober – december) kr. 400,-

Familiehold

På familieholdet har forældre mulighed for at svømme med deres barn/børn. Der vil være tilbud om undervisning, som henvender sig til børnene på familieholdet. Undervisningen vil ramme så bredt som muligt og vil fokusere på leg som en del af undervisningen.

Tilmeld familieholdet her

Pris pr. sæson:
1 voksen + 1 barn kr. 600,-
1 voksen + 2 børn kr. 800,-
2 voksne + 1 barn kr. 1000,-
2 voksne + 2 børn kr. 1200,-
Efterfølgende barn kr. 200,-